Jeg ér en virksomhed

Jeg sidder ofte og filosoferer, mens jeg ammer. Ikke altid lige klogt eller skarpt, men ofte med en eller anden form for aha-oplevelse over mine egne filosofier (ha ha). Sjældent får jeg dog nedfældet bare en brøkdel af tankerne, fordi der sjældent er noget der hedder stilletid/synkroniseret ro i barselsboblen her. Men her sidder jeg så nu. Midt i en spontan synkroniseret lur (altså for drengene, for selvom jeg snart kunne sidde op og sove, så prioriterer jeg dog at udrette noget, når der endelig går lur i den for dem).

Nå, men hvad er mon så bedre end at få nedfældet en af mine seneste tanker om livet her på barsel? Nej, vel…?

Here goes… Jeg ikke bare driver en lille (familie)virksomhed. Jeg ER jo en virksomhed. Den hele. Alle medarbejderne i én krop. Lad mig uddybe:

Jeg er projektlederen/koordinator

Det er mig, der står for at drive ”selve projektet børn”. Ikke fordi Philip ikke er med, men fordi barslen er min og dermed følger rollen som planlægger/koordinator. Vores forskellige opgaver, aftaler, oplevelser og hverdagens trummerum skal planlægges og holdes styr på. Kalenderstyring og mål for dagen/ugen/måneden skal på en eller anden smart måde hænge sammen, så det hele ikke smatter sammen eller forsvinder i glemsel. Det er mig i familien.

Jeg er køkkenchef og kantinedamen

Mad skal vi have. Det er mig, der både udtænker den og køber ind til den (efterhånden primært på nemlig.com, men det er stadig et indkøb, selvom jeg ikke triller en fysisk vogn rundt i en butik). Jeg udtænker ugens (hvis jeg er god) eller i hvert fald dagenes måltider og forsøger at samkøre den lidt med madpakken til Laura. Altså tænke i pastaskruer på en tirsdag eller onsdag, så hun kan få dem med som rester dagen efter og dermed bryde ugen lidt i forhold til kun rugbrød. Jeg er desuden kokken, der står for selve tilberedningen – hvorefter jeg ifører mig kasketten som kantinedame, når jeg dækker bordet og serverer maden for det jublende publikum… eller noget! Glæder mig sådan og helt naivt til, at babyerne snart skal sidde med ved bordet og juble glædesfyldt over min blomkålsmos. Det bliver så godt for mit kantineforetagende.

Jeg er logistik- og indkøbscentralen

Der skal købes ind. Hele tiden. Jeg forsøger mig med en slags LEAN-tilgang, hvor jeg hurtigt kan se, når der kun er én pakke skumklude tilbage. Eller når en lille numse snart skal bruge større bleer. Jeg kører med tøjskabe, hvor jeg har købt frem i tid – næste sæson/næste størrelse. Vintertøj, strik, hjemmesko, termotøj, gummistøvler, babytøj, bleer, legetøj og meget meget andet, der hele tiden skal holdes øje med. Jeg forsøger ihærdigt, men at holde overblik over hele virksomhedens (familiens) løbende og kommende behov… Det er sgu et fuldtidsjob!

Jeg er rengøringen

Helt med vilje vælger jeg, at denne ikke skal stå til sidst som en slags sidebemærkning. For lad os lige indse, at den der rengøring er ret væsentlig for virksomheden/kontoret. Man er ikke sen til at fyre og udskifte rengøringsfirmaet, hvis der alt for ofte ligger ulækre madrester rundt omkring i krogene eller stinker på toilettet (på en rigtig arbejdsplads i hvert fald). Jeg gør et ærligt forsøg på at være rengøringen – og har allieret mig med en Dyson V10, som står klar uden ledning ude i siden efter næsten hvert måltid.
Dog må jeg nok sande, at HR snart bør søge og rekruttere en ny rengøringsmedarbejder, som kan komme lidt på freelancebasis…

Jeg er ledelsen

Ja… Den er ikke så meget længere. Jeg er ledelsen. Ikke at Philip slet ikke figurerer på direktionsgangen, men når virksomhedens hjul drejer i en hektisk hverdag, så tager jeg vist flest ledelsesmæssige beslutninger. Jeg tænker lidt, at Philip måske netop er en (fast) konsulent, der i den grad er med til at styre slagets gang – men selve ledelsen af især de tre yngste medarbejdere mandag til fredag kl. 15-18 (når konsulenten stadig sidder i møder med sit andet job), den står især jeg for.

Jeg er HR

Vi skal jo have det godt. Vi skal tale pænt. Vi skal grine og have en herlig hverdag sammen, når nu vi bruger så hulens mange timer sammen. Jeg er den, især Laura kan komme til, når hun synes, at kantinedamen serverer dårlig mad. Den hun kan klage sin nød til, når hun mener, at ledelsen er træls og ikke lytter ordentligt til hende… Jovist, jeg er også disse, men primært HR-medarbejderen, der skal redde trådene ud, så vi kan finde tilbage på sporet. Jeg sørger for, at projektlederen får arrangeret nogle sjove events – måske nogle teamsamarbejde-udflugter eller lignende, så vi alle kan blive rystet sammen. Det er også mig, der skal sørge for, at de andre udvikler sig i den rigtige retning og har gode muligheder for at arbejde med sine særlige talenter (her taler vi især opdragelse, motorik, leg og den slags).

Jeg er kommunikationsmedarbejder

Virksomheden kan ikke overleve uden omverdenen. Vores familie og venner omkring os er vigtige ”kunder i biksen”. Vi skal huske at kommunikere klart og tydeligt, hvem vi er og hvilke behov vi har. Der skal skrives SMS’er ud til folk, som vi gerne vil holde opdateret. Der skal inviteres til fødselsdage og barnedåb – og skal kommunikeres ud til de rette. De sociale medier skal holdes opdateret. Ej, det SKAL de jo ikke, men det føler ledelsen og projektlederen altså lidt, at de gerne bør.

Jeg er receptionisten, studenten og sekretæren

Der skal jo bare være en praktisk gris af en slags. Ikke en gris – men én der lige kan stik-i-rend, sendes ud af huset eller blive bedt om lige at sende en pakke/løbe et ærinde. Én der har styr på kalenderen, én der kan holde medarbejdernes bolde i luften – og som kan tage pænt imod gæster, dække op til mødregruppen og sørge for små hyggelige ting som gaver, børnelege og rydde lidt op i især frontområdet (receptionen, som nok især er entre og stue, hvor gæster kommer til).

Dertil er jeg med i festudvalget, men her er det ikke mig, der er formanden. Den rolle har Laura påtaget sig med liv og sjæl. Hun sørger for spontane festlige indslag, underholdning, dans, musik, tylkjoler og en herlig fredagsbar med tegnefilm på tv.

Og lønnen… ja, den ligger jo i børnenes smil, glæde, latter og kærlighed til mig 😊

Det var vist det. Det er i hvert fald hvad jeg når for denne lur. Mine små medarbejdere – kreative små freelancers – er ved at vågne, så der er nok et par møder, der skal holdes. Lidt mad der skal sørges for.

Så hermed slut for mit fyldige CV.

Foto: Sofie Dahl

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen