Hvor kom vi fra?

Nå… Hvor kom vi egentlig fra? Jo, det var noget med at være gravid med tvillinger og have en masse blandede (måske især negative) tanker om hele situationen der i april 2020, hvor Covid-19 stadig havde lukket landet ned, bækkenløsningen smertede og tårerne trillede i aftentimerne, fordi jeg havde nået en både fysisk og mental grænse for mit sinds elasticitet.

Og så kom de. Drengene. Babyerne. Tvillingerne. Alfred & Arthur.
De kom den 4. maj – på fineste vis for et sæt tvillinger – og drev alle skyerne væk, gled let og elegant ind i familien og gav mig et åndehul, jeg aldrig havde drømt om at kunne få, når sådan to små klumper skal sluses ind i en familie. Men det gjorde de. Jeg kommer (forhåbentlig snart) ind på mange af de små udfordringer og trælse stunder, som jeg bestemt har oplevet i de sidste 3,5 måneder, men først vil jeg allerhest dele og forklare, hvordan det kan være, at denne blog har stået så stille. Grundlæggende er det nemlig pga. lykke, glæde, ny energi og enorm kærlighed, at jeg ikke har fået sat mig ned (i sommervarmen) og skrevet. Jeg vil så gerne skrive mine mange tanker ud af kroppen, men må også sande, at de sidste måneder har været kaotiske nok uden min insisteren på tid og rum til at skrive.

Nu tror jeg – tror jeg! – at der vil kunne skabes små skrivestunder og åndehuller for mig selv. Måske. Jeg har vitterligt hovedet fuldt af tanker / overskrifter / emner eller hvad man kan kalde det. Nogle mere filosofiske end andre. Nogle mere svære at udfolde end andre. Men jeg vil forsøge mig med små korte dryp.

Og så… En baby græder. Jeg smutter igen. Håber at ovenstående håb om små skriv i de næste par dage bliver en realitet. Lad os håbe!

Alfred, august 2020 (Foto: Sofie Dahl)
Arthur, august 2020 (Foto: Sofie Dahl)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen