Held eller handling?

Jeg har det virkelig dårligt med ordet ”held”. Så er det sagt. Altså ikke at jeg ikke både selv ønsker at føle mig heldig eller at andre oplever held i livet. Snarere sådan en ”træt af”-følelse over ordet, når andre siger ”hvor er du heldig”. Jeg har ikke nogle helt konkrete oplevelser at trække op af ærmet, men jeg gik en tur med barnevognen i går og lyttede til endnu en af de mest inspirerende og interessante bøger om investering (og balancen i livet), nemlig Investér i livet – køb aktier og bliv rig fri af Wahlgren og Bækgaard. Den er virkelig god til at sætte netop investeringer og magten over egen økonomi ind i et personligt og livsberigende perspektiv, fordi den netop tager udgangspunkt i den frihed, man kan opnå ved at forholde sine penge til sit eget liv, sine værdier og sine fremtidsdrømme.

Det kan jeg måske uddybe, men sagen var den, at jeg tog mig selv i at lade tankerne vandre. Jeg tror, det var en sætning fra bogen – noget om, at man altid kan finde bare små beløb til at komme i gang, og at de fleste vil opleve en autonomi i eget liv, når man først kommer i gang med investering – der fik mig til at tænke på, at der faktisk er mange derude, der går og overser denne mulighed for selv at komme i gang. Fordi de tænker, at det ikke er for dem og at dem der kan (har pengene) enten har været grådige, kapitalistiske eller slet og ret heldige…

Så jeg gik og tænkte, at jeg (heldigvis 😉) ikke har særligt mange mennesker i mit liv, der går og dømmer hinanden eller mig som heldige. Men alligevel støder jeg da på den slags. Også i min inderste kreds, for det med at føle sig snydt eller føle, at andres ”held” griner én op i ansigtet, er jo ofte periodebestemt og figurerer, når vi (også jeg) føler et tab af kontrol på områder, hvor andre pludselig viser sig at ”have det hele”.

Så hvad er held egentlig?

Held er vel i traditionel forstand noget, man ikke som sådan selv kan bestemme over. Når man spiller fx kortspillet Krig, så handler det egentlig bare om, hvilken rækkefølge kortene er blandet og kommer i. Man kan ikke spille sig taktisk ud af det. Man har ikke indflydelse på spillets gang – ej heller vinderen af spillet. Det må på sin vis være et ret rendyrket held-spil. Selvfølgelig har nogen blandet kortene, men nok ikke med den store mulighed for indflydelse – og man har valgt at spille spillet med udgangspunkt i heldet.

Men når vi går og kalder hinanden heldige. Eller når vi i hvert fald går og tænker, at andre er mere heldige end gennemsnittet, så er det jo ikke særlig ofte baseret på den slags held, hvor kortene bare er blandet for én, og hvor alle bare går og venter på at se, hvilke kort man selv har på hånden.

Her et par eksempler på områder af mit liv, hvor jeg har haft fornemmelsen af, at andre har defineret mig eller mit liv som heldigt:

  • Helt grundlæggende er jeg vist heldig, fordi jeg er født i Danmark og med gode forældre, en lillesøster og et dejligt barndomshjem i Virum.
  • Min trygge opvækst, lykkelig skolegang, gode akademiske muligheder og en (helt gennemsnitlig) intelligens, der har ført mig gennem folkeskole, gymnasium og lang videregående uddannelse med høje karakterer
  • At jeg fandt P og kærligheden tidligt – og derfor har haft mange oplevelser og tid med netop ham, inden vi så fik børn og kaos på menuen.
  • At P har et velbetalt og godt job (men det er jo så også på hans ”heldige”-side, eller er det?)
  • At jeg selv har fået nogenlunde de jobs, jeg har søgt og ønsket i de år, hvor jeg har været i gang med det.
  • At vi ”kun” skulle i IUI-behandling for at få vores børn. Altså at vi kunne ”nøjes” med sprøjter, insemination og først fem forsøg (Laura) og senere kun ét forsøg med tvillingerne.
  • At jeg har sunde og raske børn. Og at jeg har børn. I flertal!

Sagen er den, at jeg også er henrykt. Lykkelig. Føler mig heldig og så videre. Over alle tingene. Jeg er vitterligt så glad og ydmyg over alle ovenstående ting, men her kommer så tanken: Har jeg kun været heldig? Kan mit held snart være opbrugt? Er det snart nogen andres tur?

Dét er måske de tanker, der kan fylde allermest, når jeg føler mig frustreret, trist eller på anden vis negativt fyldt op indvendigt. At jeg ikke må klage, at jeg ikke kan brokke mig, at jeg ikke må udvise ærgrelse eller føle noget uretfærdigt eller dumt. For jeg er jo så heldig.

Når man er heldig – i den mere brede forstand end kortspillet – så er det jo ofte fordi, der ligger en handling forud for heldet. Som jeg nu et par gange har hørt i forbindelse med aktier og investering, så handler det om at komme i gang NU. Det rigtige tidspunkt er NU. Altid. Fordi man slet ikke rammer en (perfekt) bølge, hvis man ikke er ude i vandet (surfer-mentaliteten overført til investering). Så man kan ikke være HELDIG med aktier, hvis ikke man har HANDLET dem.

For det første kredser mine tanker lidt om hele det der ”hvor er du altså heldig”-udbrud, som mange kommer med (når vi fx berører ovenstående punkter). For det andet kredser jeg om, hvorvidt det handler mere om handling end rendyrket held med et forhåndsblandet kortspil.

For jeg er da heldig. På mange måder. Men jeg har ikke siddet stille ovre i et hjørne og ladet heldet sive hen til mig og lade det overdynge mig med sine livets gaver.

  • Jeg er heldig, at jeg fik en dejlig datter i 2017. Men i årene op til dette lettere magiske punkt, følte jeg mig da bestemt ikke heldig, da jeg fandt ud af, jeg har PCOS, da jeg skulle stikke mig selv med sprøjter dagligt, da første, andet, tredje og fjerde behandlingsforsøg kvitterede med menstruationer. Da jeg sad og læste om ægdonationer, adoptioner og den slags – for ja, selvom jeg bagudrettet kan se, at det var en noget forhastet tankerække, så var det ikke mindst den slags, jeg læste om ud gennem mine salte tårer i foråret 2016.
  • Jeg er også heldig, at jeg senere blev gravid i første IUI-forsøg med tvillingerne. Bestemt. Men heller ikke denne situation kan stå alene som heldig. For det første hører der mange (negative?) tanker med til at vente tvillinger. For det andet havde vi jo desuden troet, at vi ”selv kunne” lave en baby nummer to uden behandling, så et (heldigvis kortvarigt) fertilitetsbehandlingsforløb følte ikke udelukkende heldigt.
  • Jeg og vi er heldige, at vi bor her i vores drømmehus i vores Virum. Ja, vi er så heldige. Jeg kan virkelig mærke det. Men igen er der ikke tale om rent held. Vi arbejder begge to for vores løn. Det er ikke noget, der bare kommer af sig selv. Vi har ikke arvet eller på anden heldig vis fået stukket en check i hånden til at købe vores hus og liv for. Vi handler, arbejder, kæmper, drømmer, sparer, investerer, organiserer, vurderer og tænker – alt sammen for at have det, vi har.

Og jeg kunne blive ved. For hvad er held uden handling forud? Og hvis den forudgående handling er den centrale faktor for, at man overhovedet bliver heldig, hvad er held så overhovedet i den ligning?

Jeg har mange eksempler i mit hoved på, hvornår nogen har ”degraderet”, hvad jeg selv tænker har været egen aktiv handling til at være ”bare held”. Her tænker jeg både på uddannelse, der senere er blevet til job og økonomi/løn. Jeg tænker på børneopdragelse eller rytmer for fx Laura som baby, som vi har kæmpet for at opnå, hvor folk måske har sagt ”ej, hvor er I heldige, at hun kan det”. Som om vores kamp, min læsning om emnet eller vores gennemtænkte forsøg med en given situation ikke er en faktor, men at Laura i sig selv var indrettet til at kunne den slags – og dermed var vi heldige med hende.

For jeg er OGSÅ heldig. Nogle gange dumper der små fnug af held ned over mig og os. Men jeg griber dem jo også. Og så er vi igen tilbage til, at ingen bare bliver overdynget med en portion held, som man så skal føle en slags skyld over. Vi kæmper alle sammen for vores liv, hverdag, børn og fremtidsdrømme – så at få degraderet denne kamp, disse utallige handlinger, til held, kan bare føles demotiverende. Giver det mening?

Og tilbage til aktierne og investeringen. Jeg er ikke HELDIG, at jeg nu interesserer mig for dette. Jeg har i 2020 handlet aktivt på dette område. Jeg har læst og lyttet en masse. Jeg leder aktivt i min økonomi for at finde små beløb, jeg kan lege med her i starten. Månedsopsparing og enkelte aktier er ikke noget, jeg kan (endnu) bruge store beløb på, men jeg kan lære om disse ting i det små, så det (måske) på sigt bliver noget, der kan give afkast, kan hjælpe mig med at opnå noget og egentlig ”bare” give mig andre penge mellem hænderne. Men… Selv til den tid, NÅR jeg sidder med en investeringskonto på flere hundredetusind (ha ha, lækker motiverende tanke), så gider jeg faktisk ikke høre, at jeg var HELDIG. For jeg er og bliver ikke heldig på den front – jeg er aktivt tænkende, jeg beslutter og GØR selv ting, der så kan give noget positivt. Det er ikke held. Det er handling.

Heldige mig med (sure) tvillinger, der ikke sover i smukt frostvejr. Ambivalens kan forekomme – også hos os heldige.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen