En filosofie: Livet er som en bog – læs den!

Jeg tænker en del for tiden. Jeg tænker altid meget, men lige for tiden har jeg (alt for) mange tanker som kan kaldes ”mine filosofier”. De tænder præcis i det sekund, jeg lægger mig i mørket i soveværelset – parat til at sove! Men jeg sover ikke. Jeg tænker.

Nu vil jeg forsøge at blive bedre til at få de konkrete tanker, overvejelser, indre samtaler og filosofier ud af kroppen hver morgen/formiddag. Altså få skrevet tankerne ud, få skrevet beskederne til veninderne (for dem ligger jeg også og gennemtænker, redigerer og justerer store dele af natten… Det er jo dumt!)

Her kommer derfor filosofien fra weekendens natteroderi 😉

Det hele kommer sig egentlig af, at jeg IGEN drysser rundt og tænker på citatet ”maybe it´s not about the ending, maybe it´s about the story”. Det er en sætning, der har fulgt mig gennem mange år. Jeg lavede endda min egen citatplakat (altså et A3 med flot skrift og i en ramme, you know…), som har hængt i vores lejligheder på Frederiksberg. Den fik mig igennem de lidt sværere perioder med studier, jobtanker og især fertilitetsbehandlingen. Når man efter sådan en omgang fertilitetsbehandling med dertilhørende bekymringer, frygt for ikke at få børn og lignende tanker om at OPNÅ noget, så pludselig står med sit første barn i armene, så føles det hele pludselig lidt absurd. Man er jo nået til ”vejs ende” / resultatet / drømmen, om man vil. Men det er jo først dér, det hele egentlig starter. Og sådan har jeg så mange små finurlige oplevelser gennem mit liv indtil nu, der får mig til at tænke over, at man jo virkelig skal huske at være til stede i sit ”nu og her” (sin historie), fordi det hele summerer sig jo op til den samlede fortælling.

Når jeg læser en bog – en rigtig god én af slagsen – så sidder jeg egentlig ikke og venter på slutningen. En bog med en god velskrevet fortælling eller et spændende plot holder mig til ilden, og den får mig til måske at læse hver enkelt side hurtigt, men ikke for at ”nå enden”, snarere for at suge hele historien til mig. Når en bog er rigtig dejlig, hyggelig eller på anden måde rar at være i gang med, kan man på én og samme tid fristes til at gemme lidt på den, så den ikke er for hurtigt færdig og lukke sig inde et sted væk fra alt og alle, for bare at læse uafbrudt (det var tider, før man fik børn…).

Jeg føler næsten altid, at selve afslutningen på en bog – de sidste 2-4 sider – er en smule akavede. Mellem fingrene (hvis den er fysisk) kan man fornemme, at der kun er disse sidste sider tilbage. Luften er gået af ballonen, fordi selve spændingsmomentet er afklaret. Plottet er løst eller på anden vis er fortællingens løse ender filtret ud af hinanden. Der er ikke mere tilbage. Kun et lille farvel og et par ord, der skal føles afsluttende. Det er lidt som at komme til at afholde den helt store farvel-seance med kram og storslåede ord om gensyn, for dernæst at opdage, at man skal samme vej ned ad gaden – og derfor følges man lige ad de sidste meter (de sidste sider), selvom man egentlig har sagt, hvad der skal siges.

Kender I det? Måske er det bare mig. Sådan har jeg det næsten altid med slutninger. Både bøger, film, serier (især) og helt almindelige menneskelige slutninger.

Nå, men tilbage til bogen og livet

Livet er jo lidt på samme måde. Vi har kapitler, der indrammer forskellige perioder i livet. Der er nogle klassiske inddelinger af tid som kapitler (barndommen, ungdommen osv.), men for den enkeltes liv vil kapitlerne være vidt forskellige og have vidt forskellige længder og overskrifter – præcis som med bøger. I nogle bøger er der inddelt i både kapitler og dele, andre hedder bare fortløbende kapitel 1, 2, 3 … og igen andre har overskrifter, der i nogle tilfælde siger eller afslører noget om historien og i andre tilfælde blot er et ord, der får dig på sporet af noget.

Vi lever nogle gange lidt, som om vi er ved at læse en bog. Jeg gør i hvert fald. Nogle gange læser jeg hurtigt, overfladisk og lettere stresset hen over siderne, fordi jeg simpelthen så gerne vil videre til næste kapitel eller vide, hvad der skal ske med hovedpersonen længere fremme.

Andre gange læser jeg lidt trægt og langsomt. Synes ikke jeg flytter mig synderligt, fordi det hele er lidt kedeligt, og der sker jo ikke rigtig noget. Man begynder at overveje, om bogen (livet) er værd at læse – at bruge sin tid på netop den bog eller de hobbyer. Her tænker jeg ikke på at forlade livet, jeg tænker mere på den der følelse af, at bogen er gået lidt i stå, og man kan bare mærke, hvordan man ikke rigtig gider læse videre. Ofte er det jo her, man lægger bogen fra sig med et bogmærke, der får lov at sidde mellem de samme to sider – og i livet vil det måske være der, man ser sig om efter noget nyt. Et skift af en art, så man kan skrive nye kapitler eller gå over til en lidt anden genre af sin fortælling.

Mine tanker, når jeg ligger der om natten, drøner jo rundt i alle afkrogene. Jeg kan ikke få det hele med her, men det er sådan noget med, at jeg tænker:

  • Ej, så passer livsfaserne til genrerne, fx komedier, krimi, kærlighed, faglitteratur
  • Så bør man jo nyde kapitlerne (nuet) i stedet for at søge mod slutningen (fremtiden)
  • Man genlæser jo sjældent sine bøger, men kan ofte vende tilbage til en god bogs morale eller pointer – på samme måde som at ”man lever livet forlæns, men forstår det baglæns”
  • Man kan læse mange forskellige bøger, men kan skriver jo kun sin egen ENE fortælling. Så man kan lade sig inspirere til sin egen bog, men man kan ikke VÆRE flere hovedpersoner
  • Hovedpersonen er dig, birollerne er din omgangskreds – sørg for, at din egen bog handler om dig og at man er en god tro hovedperson for netop den fortælling (har man set for meget The Holiday?)

Åh, jeg har så mange tanker om det her med at forstå livet baglæns, men leve det forlæns. Og ikke mindst om det med bøger, kapitler, hovedpersoner og at leve livet mere fordybet i nuet.

Samtidig har jeg to babyer, der ligger og larmer i barnevognen (efter kun 50 minutters formiddagslur… det er ikke nok!)

Så hermed slutter den for nu…

Foto af Sofie Dahl

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen